Lækre Chicken Tenders i friture

Chicken Tenders

Jeg smagte disse første gang på Carls Junior. Meget lækre. Tænkte at dem måtte jeg kunne lave selv. Har ikke fået andet end stor ros for min version. Synes også selv at de er meget lækre. Kan serveres på mange måder i mange retter. Personligt synes jeg de er lækre i en kyllingesandwich. Men de er også gode bare som en snack med f.eks. en frisk Ranch dressing til.

Ingredienser

  • 650 gram kyllinge inderfilet

  • Marinade
  • 1/2 liter kærnemælk

  • 1 tsk salt

  • 1 spsk paprika

  • 1 tsk cayenne peber

  • 1 tsk løgpulver

  • 1 tsk hvidløgspulver

  • 1 tsk peber

  • 1 spsk Aromat krydderi

  • Panering
  • Hvis der er krydderier du ikke bryder dig om eller andre du mangler så eksperimenter blot og find dine egne favoritter.

  • 3 dl hvedemel

  • 3 dl panko rasp

  • 2 spsk maizena eller kartoffelmel (gør paneringen sprød)

  • 2 spsk paprika

  • 1 tsk cayenne peber

  • 1 tsk løgpulver

  • 1 tsk hvidløgspulver

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk peber

  • 1 spsk Aromat krydderi

Fremgangsmåde

  • Bland ingredienser til marinade.
  • Tilsæt kylling og lad det marinere i køleskab i 1 til 24 timer.
  • Bland ingredienser til panering grundigt.
  • Tag et stykke kylling af gangen op af marinaden og dryp lidt af marinaden af. Læg det i paneringen og sørg for at få godt med panering på. Det gør ikke noget at der kommer klumper af panering på.
  • Når alle kyllingestykker er paneret er de klar til tilberedning.
  • Varm olie op til 170 grader.
  • Alt efter grydens størrelse placeres kylling i frituren. Jeg kan have 4-5 stykker af gangen.
  • Kyllingen skal have 4 minutter ved 170 grader. Hold øje med farven på paneringen. Ikke alle gryder steger ens.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*